Watch Medier fortsætter vækst og investeringer

watchmedier-pm-042025

Trods store investeringer i både etablerede og nye markeder leverede Watch Medier i 2024 det bedste resultat i mediehusets historie.

 

Watch Medier fortsætter væksten i kerneforretningen og investerer fortsat massivt i nye initiativer i både ­Danmark og i udlandet. Watch Mediers enheder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland leverede sidste år en samlet omsætning på 181 mio. kr. og et resultat før skat på 10,3 mio. kr. Alene Watch Mediers danske forretning realiserede et driftsresultat på 31 mio. kr. – det bedste resultat nogensinde og en resultatvækst på 34 pct. sammenlignet med året før.

For Watch Mediers samlede aktiviteter steg omsætningen i 2024 med 12 pct. sammenlignet med året før.

”Vi er stolte over udviklingen i 2024. Udviklingen afspejler, at et stigende antal virksomheder abonnerer på vores medier og bidrager til en sund kerneforretning, hvor vi geninvesterer vores overskud i endnu mere uafhængig og troværdig erhvervsjournalistik, der skaber værdi for beslutningstagerne i dansk og internationalt erhvervsliv,” siger Rasmus Emborg, ansv. chefredaktør for Watch Medier.

Watch Medier driver i Danmark 16 digitale erhvervsnichemedier. Med lanceringen af MatvareWatch i Norge samt FinansWatch i Sverige udvidede mediehuset i 2024 sin portefølje af internationale erhvervsnichemedier.

Ekspansionen fortsætter, og i marts 2025 har Watch Medier overtaget det norske medieselskab Medier24, der udgiver nichemedierne Medier24 og KOM24. Dermed udgiver Watch Medier nu ni medier i Norge, to medier i Tyskland og ét medie i Sverige. Og der er appetit på mere.

”Vi kommer til at fortsætte investeringerne i 2025. Det tager tid og koster penge at opbygge rene publicistiske abonnementsforretninger, men baseret på vores hidtidige erfaringer er vi overbeviste om, at pengene kommer hjem igen,” siger Rasmus Emborg.

Siden etableringen i 2010 har Watch Medier skabt Danmarks største erhvervsredaktion og beskæftiger nu knapt 250 medarbejdere på hovedkontoret i København samt kontorer i Aarhus, New York, Køln, Oslo og Stockholm.

Watch Mediers administrerende direktør, Anders Heering, skiftede 1. december 2024 til en stilling som ­koncerndirektør i JP/Politikens Hus A/S. Rekrutteringen af en ny administrerende direktør til Watch Medier og ­­
JP/Politikens Erhvervsmedier pågår.

For yderligere oplysninger:

Rasmus Emborg, ansv. chefredaktør, Watch Medier, +45 23 24 45 64

For yderligere information, kontakt:

Watch Medier
Rådhuspladsen 37
1785 København V
Telefon: +45 70 777 125

Om Watch Medier

Watch Medier leverer kritisk, fair og uafhængig erhvervsjournalistik. Som en del af JP/Politikens Hus udgiver vi en række nichemedier, der dækker de vigtigste brancher i erhvervslivet. Vores mission er at skabe overblik og indsigt for beslutningstagere og erhvervsinteresserede læsere.

Seneste pressemeddelelser

Watch Medier fortsætter vækst og investeringer

Trods store investeringer i både etablerede og nye markeder leverede Watch Medier i 2024 det bedste resultat i mediehusets historie....

Watch Medier køber to norske medier

Watch Medier køber de to norske branchemedier Medier24 og KOM24 og udvider dermed sin portefølje af ­digitale erhvervsmedier, der dækker...

Watch Medier lancerer nyt erhvervsmedie om den norske fødevareindustri

  MatvareWatch bliver Watch Mediers syvende branchemedie i Norge og vil stille skarpt på den norske fødevaresektor. Watch Medier udvider...

Watch Medier lancerer første medie i Sverige

Nichemediehuset fortsætter den internationale ekspansion med lanceringen af FinansWatch i Sverige. Det er Watch Mediers første branchemedie på det svenske...